BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye kollega, så skynd dig at læse videre og send os en ansøgning.
Vi har et rigtig dejligt Børnehus og kan tilbyde spændende jobs med mulighed for at lære en masse skønne børn og voksne at kende.
Vuggestuen i Mørke Børnehus søger 2 pædagogiske medhjælpere på 35 timer, hvoraf den ene er en fast stilling
Mørke Børnehus søger desuden en fast tilkaldevikar, der både kan tilknyttes vuggestuen og børnehaven
Medhjælpere i vuggestuen
- Mørkes søde og kære yngste børn ønsker nye voksne at lege med😊.
- Vi er stort Hus, hvor der er plads til alle aldersgrupper og mange forskelligheder.
- Vi er en vuggestue med 3 faste baser.
- Vi arbejder meget på tværs af baserne og hjælper hinanden.
- Vi er gode til at sige pyt, lave noget for og med børnene.
- Alle bliver set og hørt, uanset hvad du kommer med.
- Man kan få lov at bruge egne kompetencer/ evner sammen børnene.
- Du kan hver dag gå hjem med et smil på læben, fordi der er masser af Knus og kram.
Måske er du en som:
- Der kan se sig selv fordybet i leg med børn.
- Der kan se sig selv snakke om gravkøer og busser.
- Der kan se sig selv drøne en tur på legepladsen
- Der har masser af tålmodighed, når et barn skal øve sig i selv at tage bukser på.
- Måske i sandkassen, måske i køkkenleg, måske i dans, måske i legobygning eller måske noget du er optaget af.
Hvis du også er klar på at svinge kosten og rydde bunker af legetøj, så tøv ikke, men send os en ansøgning med hvem du er, og hvorfor vi skal vælge dig😉.
Fast tilkaldevikar
Som fast tilkaldevikar vil du både kunne blive brugt i vuggestuen og børnehaven.
Du vil være den vi ringer til tidligt om morgenen, hvis der er brug for at dække sygdom.
Og du vil være den vi spørger om fredagen, når vi tilpasser mødeplanen en uge frem.
Mange af ovenstående linjer er lige så gældende for børnehaven.
Som vikar er der brug for, at man er fleksibel og god til at navigere i, at skulle være i forskellige grupper med forskellige medarbejdere. Du skal nok få anvisninger og hjælp fra de andre medarbejdere, men det er en fordel, at du også selv får øje på opgaverne. Et barn der kalder fra toilettet, et bord der trænger til en klud, børn der har brug for hjælp til en konflikt.
Du vil lære mange skønne børn at kende, som når vi mangler fast personale har brug for at der er en anden, som har lyst til at lege ude og inde.
De fleste af vores vikarer er fortsat i et fast job her, så det kan være en mulighed på sigt.
Vil du vide mere om os, så kig forbi med din ansøgning eller giv os et ring
Kontakt: Pædagogisk leder Helle Tarp Madsen på 87 53 52 60.
Arbejdssted: Mørke Børnehus, Kirkevej 13 8544 Mørke.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest
Ansøgningsfrist onsdag den 8. maj 2024
Vi indkalder til samtaler løbende fra stillingen er slået op og forventer at ansætte hvis der hurtigt viser sig at være egnede kandidater.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Kirkevej 13, 8544 Mørke
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6038843