21 sigtede: Stor færdselskontrol i bland andet Mørke

Profilbillede
dato

Østjyllands Politi foretog tirsdag aften færdselskontroller flere steder i Aarhus og omegn. Betjentene var i Aarhus Vest, på Aarhus Ø og i området omkring Kalø, hvor der var træf for bilister og motorcykler. 

I Aarhus Vest eftersatte betjentene på et tidspunkt tre uindregistrerede motorcykler, der kørte rundt i Gellerup. De to af førerne smed motorcyklerne og stak af til fods, mens den tredje, en 19-årig mand, blev indhentet af betjentene og anholdt. Han viste sig ikke at have kørekort til motorcyklen, der i øvrigt var meldt stjålet. Desuden virkede han påvirket af narko. Han blev derfor sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret og tyveri. 

Ved Kalø-indsatsen standsede betjentene blandt andet to motorcyklister, der kørte mellem Mørke og Drastrup med 125 km/t på landevejen. De fik begge et klip i kørekortet – og da den ene også havde foretaget en ulovlig overhaling, fik han et ekstra klip oveni. 

Ved Aarhus Ø var der umiddelbart roligt, men en enkelt bilist havde ikke forstået skiltningen på stedet og fik en bøde. 

Indsatserne endte med i alt 21 sigtede fordelt på følgende sigtelser: 

  • 2 x kørsel i frakendelsestiden
  • 2 x kørsel uden førerret 
  • 1 x rødt lys
  • 3 x hastighed landevej klip. (2 mc + 1 bil)
  • 1 x overhal spærrelinje.
  • 1 x klip tættere bebygget område.
  • 3 x mobiltelefon
  • 1 x § 54 kørsel
  • 1 x mgl. brug af hjelm
  • 3 x kørsel uden sele
  • 1 x ulovlig overhaling
  • 1 x hastighed motorvej betinget.
  • 1 x overhaling trods forbud – lastbil (klip)
  • 2 x kørekort ej medbragt.
  • 3 x øvrige
Kilde: Østjyllands Politi